En hurtig billig kage, der kan spises lun som dessertkage med flødeskum eller creme fraiche, men den er også god kold, f.eks. til kaffe.
Du skal bruge:
2 æg - 150 g sukker - 75 g mel - 2-3 syrlige æbler - kanel - sukker - smør.
Pisk æg og sukker hvidt og skummende, vend melet i dejen og fordel den i en velsmurt, rund form.
Vask, udkern og skær æblerne i tynde snitter, der lægges taglagt over dejen.
Drys kanel og sukker over og læg tynde smørskiver tæt på hele kagen.
Bag kagen i ovnen ved 200 grader i ca en halv time, til den er gylden og gennembagt.
5 kommentarer:
Super kage, hele familien kan lide den. Det er også en dejlig hurtig og overkommelig kage, hvis der kommer gæster. Ingredienserne er altid i huset.
En god gammel opskrift er det!
Virkelig god æblekage og super nem - mums
Mmh, den er bare skide go!
Mvh
Frikard Ellemand
Det her er min go-too kage når jeg får gæster. Den falder altid i god jord!
Send en kommentar