Der findes næsten lige så mange opskifter på chili con carne som der findes kogebøger. I dag tager vi en af de hurtige.
Opskrift til 2 personer:
½ - 1 spsk. olie
400 g magert oksehak
1 frisk chili
2 løg
1 porre
1 rød peberfrugt
2 ds. hakkede tomater
2 fed hvidløg
1 laurbærblad
chilipulver
1 - 2 ds. hvide/brune bønner i chilisauce
(sukker)
2 spsk. god yoghurt
Groft hvidt brød
Kødet brunes i en god stegegryde.
Fjern kernerne fra chilien, hak den meget fint og kom det i gryden.
Løg og peberfrugt hakkes groft, porre snittes og grønsagerne hældes i gryden når kødet er brunet.
Dåsetomaterne kommes ved, sammen med presset hvidløg, og laurbærblad. Tilsæt eventuelt en sjat vand, men tænk på at der senere også kommer sauce i fra bønnerne.
Lad det småsimre et kvarters tid.
Tilsæt bønnerne og varm det hele godt igennem.
Smag til med chilipulver, s&p (= salt og peber). Nogle kan godt lide retten med lidt sukker i.
Server kold yoghurt til samt et stykke godt hvidt brød.
Ideer til sund og fedtfattig mad til to
Velkommen
Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.
Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.
Med venlig hilsen -
Bodil & Benny
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar