Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

torsdag den 13. maj 2010

Rabarbertærte fra Rørvig

200 g margarine – 250 g hvedemel – 2 3 spsk. vand
***
½ kg rabarber – 150 g sukker – 1 spsk. vaniljesukker – 1 spsk. Maizena
***
Vaniljeis eller cremefraiche eller flødeskum


Margarinen smuldres i melet og vandet tilsættes. Æltes godt sammen og stilles i køleskabet i ca. 1 time.

Rabarberne skæres i små stykker og blandes med sukker, vaniljesukker og Maizena.

2/3 del af dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir. En tærteform beklædes med dejen og forbages i ca. 10 min. ved 200 grader.

Rabarberfyldet fordeles i formen. Resten af dejen trilles i strimler og lægges over fyldet som et stormasket ned.

Tærten bages færdig ved 200 grader i ca. 20 minutter til dejen er gylden.

Serveres lunken – eller kold – med f.eks. vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.