Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

onsdag den 7. november 2007

Lækker lækker tunsalat

Opskrift til 1 person

75 g kogt pasta

15 g mayonnaise – 100 g DDV-yoghurt – 2 tsk fintklippet dild – 1½ tsk æbleeddike – flydende sødemiddel

120 g tun i olie – 50 g grønærter – 100 g blegselleri i små stykker – 50 g rødløg i tern eller ringe
-------------------------------------------

Hvis du ikke allerede har kogt pastaen, så gør det nu, så den kan nå at køle af. 40 g ukogt pasta giver cirka 75 g kogt.

Bland mayonnaise sammen med yoghurt, dild og æbleeddike. Smag til med salt og peber og flydende sødemiddel. Den skal have en sur sød smag.

Hæld olien fra tunen og bland den med ærter, blegselleri, rødløg og pasta. Dressingen vendes i salaten inden servering.

Tunsalaten kan mageligt laves i forvejen og vinder faktisk ved et par timer i køleskabet.

2 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

uhmmmmmm!

Benny sagde ...

Det siger du også når du har spist den! :o)