Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

mandag den 9. november 2009

Porretærte med pasta og bacon


Opskrift til 2-3 personer

150 g fuldkorns-pastaskruer – 200 g røget ristet bacon – 2-3 store porrer – 4 æg – 2½ dl piskefløde – 150 g revet emmentaler – Timian – Salt & Peber – eventuelt grovbolle eller flútes.

Den kogte afdryppede pasta lægges i et ovnfast fad. Porre skæres i skiver, puttes i en skål og overhældes med kogende vand og står et par minutter. Hældes i en sigte så vandet løber fra.
Bacon ristes og knækkes i små stykker. Porre og bacon lægges oven på pastaen.
Æg, fløde, ost piskes sammen og der kommes en anelse timian og salt og peber i.
Ægge/ostemassen hældes over fyldet og tærten bages i en 225 grader varm ovn i ca. 30 minutter.
Der er jo ikke ligefrem tale om en slankeret, men den smager meget bedre end den lyder. Den mætter en del, så brødet kan eventuelt udelades.
I stedet for bacon kan man bruge kogte skinkestrimler eller tern.