Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

tirsdag den 28. juli 2009

Kotelet med pikant krydret courgette og gulerod

Opskrift til 2 personer

1-2 courgetter – 1 spsk. jomfruolie - ½ spsk. citronsaft – lidt honning – frisk citrontimian – salt & peber.

3 skiver parmaskinke - ½ dl salvieblade – 2 gulerødder – 3/4 spsk. olie – en klat smør

2 store koteletter uden ben og noget godt hvidt brød.

Lav en dressing af olie, citronsaft, honning, citrontimian og smag til med salt og peber. Vask courgetterne og skær dem i ganske tynde skiver - f.eks. med en kartoffelskræller – og vend dem i dressingen og lad dem trække heri medens resten af maden tilberedes.

Skær skinken i strimler, riv gulerødderne groft og hak salvien. Rist skinken i olien og kom gulerødder og salvien ved og steg et par minutter mere. Kom en klat smør ved og steg til det hele er sprødt. Smag til med salt & peber.

Steg - eller grill – koteletterne og anret dem med skinke/gulerod fyldet ovenpå. Server den friske courgette blanding og godt hvidt brød til.

3 kommentarer:

jos sagde ...

Uhmm altså.. Denne ret prøvede min datter og jeg i aftes. Det var bare mums og skal helt sikkert indgå i vores fremtidige madplaner...

Linket er lagt i foretrukne, for her er meget andet lækkert at komme efter. I aften står den på "Bennys bedste frikadeller med nye kartofler og gulerodssalat med pærer"...

Bare det at skrive det, sætter gang i mundvandet ;O)

jos sagde ...

Selvfølgelig omvendt altså... Det var frikadellerne vi fik i aftes, og denne vi skal have i aften... Men sådan påvirker god mad åbenbart min forstand

;O)

Benny sagde ...

Tak for de pæne ord!
Det er alle sammen retter vi selv har tilberedt og spist, så det er i al fald mad vi selv syntes om!
"Smutterne" sætter vi naturligvis ikke på siden!
Velbekomme og god sommer ♥