Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

torsdag den 15. november 2007

Torskefilet med tomat og pasta

Torskefileterne godt gemt under tomat og andre grønsager

Opskrift til 2 personer

400 g torskefilet – citronsaft – tørret rød chilipeber – salt og peber -1 ds hakkede tomater - ½ squash – 1 porre – 4 soltørrede tomater i olie – 1 suppeterning - 150 g pasta, f.eks. penne


Smør et ildfast fad med lidt af olien fra de soltørrede tomater og læg fisken i fadet. Dryp lidt citron over fisken og drys med chili, salt og peber.

Kom tomaterne i en lille gryde. Skær squashen i mindre stykker og snit porren. Kom grønsagerne i gryden til tomaterne og kog det hele igennem i omkring 5 minutter. Smag til med lidt salt og peber og hæld blandingen over fisken. Læg de soltørrede tomater øverst og sæt fadet i en 200 grader varm ovn i cirka 15 minutter.

Kom en suppeterning i kogevandet til pastaen og kog den efter anvisningen på pakken.

Server pastaen til fiskeretten.

Ingen kommentarer: