Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

tirsdag den 8. juli 2008

Wienersnitsel med lime og spidskålsalat med ærter

Opskrift til 2 personer

2 store gode kalvefileter – eventuelt lidt olie til stegning – 2 skiver lime – 1 lille ds benfri sild – 200 g grønne bønner – 300 g nye kartofler – salt og peber

Smør eventuelt lidt olie på en grillpande og steg kalvekødet mørt herpå. Drys med salt og peber.

Rens kartofler og bønner og kog dem møre i lidt vand med salt.

Kom kødet på et fad og læg limeskiverne oven på kødet. Læg også lidt benfri sild på. Dryp eventuelt lidt ekstra limesaft på kødet.

Spis kartofler, bønner og for eksempel spidskålsalat til.

(Og ja! Det er med vilje vi ikke vender kødet i æg og mel og rasp og…)

* * * * * * * *

Spidskålsalat med ærter

Opskrift til 2 personer

300 g spidskål – 2 store håndfulde friske grønne ærter – mynte – persille – citronolie

De yderste store dækblade på spidskålen smides ud. Spidskålen skæres herefter i ganske ganske tynde skiver, som kommes i et fad. Heri drysses de friske grønærter. Lidt mynte og persille hakkes fint og blandes i. Endelig dryppes med lidt citronolie.

7 kommentarer:

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

det ser rigtig lækkert ud...og spidskål er bare så godt....mums...

Benny sagde ...

Og det var det også! Bemærk at vi ikke bruger panering.
Jep! Spidskål er lækkert. Der findes ikke så forfærdeligt mange opskrifter med denne kål.

anni wacht sagde ...

Undskyld, men det er jo netop paneringen der gør kødet til en "rigtig" wienerschnitzel
se: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=17963
Kh fra Wien

Benny sagde ...

Ja-ja Anni, du har da givetvis ret og så vidt jeg har forstået skal der heller benfri sild på.
Men som du måske har lagt mærke til er de fleste opskrifter på denne blog hjemmekomponerede og/eller alternative, så wienerschnitzel som mor - eller østrigere - laver den må man kigge efter i almindelige kogebøger.
Tak for din respons Anni og ha det godt i den store fine kulturby.

Anni Wacht sagde ...

Jo, det er jeg godt klar over, jeg mener bare, at man så må kalde opskriften noget andet og ikke Wiener
schnitzel.
Ha det selv godt.
Forøvrigt hvad er Djævleøen?
Kh fra Wien

Benny sagde ...

Joh Anni men det har jeg jo netop også gjort:
WIENERSNITSEL
WIENERSCHNITZEL

Så de staves lige så forskelligt som de laves! ;o)

Anni Wacht sagde ...

Okay ;))