Ideer til sund og fedtfattig mad til to

Velkommen

Du kan altid hente mere inspiration ved f.eks. at klikke på Aften - Frokost - o.s.v. under ETIKETTER i højre spalte.

Hvis du vil printe en opskrift ud, så marker teksten og vælg print markerede, så undgår du at få andet end opskriften printet ud.

Med venlig hilsen -

Bodil & Benny

mandag den 29. september 2008

Kikærtesalat


Opskrift til 2-4 personer

300 g tørre kikærter - ½ agurk – 3 tomater – ½ rødløg – 1 håndfuld hakket persille – 6 soltørrede tomater (gerne i olie) – 2 spsk jomfruolivenolie – 1½ spsk limesaft – salt og peber


Stil kikærterne i blød aftenen før de skal bruges og sørg for at de hele tiden er dækket af vand.

Næste dag skylles de og koges i frisk vand i en time. Tjek lige at de er møre inden vandet hældes fra og de køles af. Hvis der er nogle mørkebrune imellem tages de fra og kasseres.

Skyl og rens alle grønsagerne. Skær agurk og tomater i tern og rødløg i mindre tern. Hak de soltørrede tomater fint og bland det hele sammen med kikærterne. Drys persillen over.

Bland olie og limesaft og smag til med salt og friskkværnet peber. Bland dressingen i kikærteblandingen og lad den gerne trække inden times tid inden den serveres.

Salaten er velegnet til både kød og kylling. Eller som salat til frokostbordet.

1 kommentar:

Niller sagde ...

Tak for en god opskrift! Jeg har prøvet med denne kikærtesalat, of tippet med fetaost er super godt: http://www.her-er-svaret.dk/132/mad-drikke/kikaertesalat-opskrift-salat-kikaerter
Har du erfaring med kikærter fra dåse/karton?