30g gær – 1 liter lunkent vand – 1 spsk. groft salt – 2 tsk. sukker – 3 spsk. olie – 2 dl (130g) grahamsmel – 16-19 dl (1-1½ kg) hvedemel – æg til pensling – sesamfrø
Rør lunkent vand, salt, sukker og olie sammen, i en stor skål eller et dejfad og rør gæren i blandingen.
Rør grahamsmelet i og herefter hvedemelet i lidt ad gangen, til du har en klistret dej. Ælt igen, til dejen lige kan æltes på bordet – den må dog ikke være for ”tør”.
Læg den til hævning i skålen med et viskestykke over i 1½ time.
Ælt den herefter igennem på bordet med mere mel, så du kan trille 18 store boller. Tryk dem lidt flade og læg dem på bagepapir på bagepladerne. Lad dem efterhæve i 25 minutter.
Pensl dem med æg og drys sesamfrø over.
Bag bollerne på næstnederste rille i en 200° varm ovn i 20-25 minutter. Lad dem afkøle på rist.
Disse lækre boller egner sig fint til frysning.