mandag den 4. maj 2009

Citronkylling med græsk salat

Opskrift til 2 personer

Kylling: 2 kyllingefileter – 1 økologisk citron – 1 fed hvidløg – 1 tsk. oregano – 1½ spsk. olivenolie – salt & peber.

Salat: 2 portioner blandet salat - ½ rød peberfrugt i strimler – ¼ agurk i skiver – 1 gulerod i tynde skiver – 4 tynde skiver salatløg – fetaterninger og store sorte oliven efter behag – citronolie.

Hvidløgscreme: 1 dl græsk yoghurt - ½ tsk. dijonsennep – 1 fed presset hvidløg – salt og hvid peber.

Skyl kyllingefileterne under koldt vand og dup dem tørre med noget køkkenrulle.

Vask citronen godt og riv den gule skal over i en skål. Del citronen og pres saften over i skålen. Kom endvidere knust hvidløg, olie, oregano og salt & peber i skålen og rør det sammen.

Kom kyllingefileterne i skålen med marinaden, der helst skal dække fileterne. Hvis ikke så vend fileterne i marinaden af og til og lad dem trække medens salaten og hvidløgscremen tilberedes.

Rør ingredienserne til hvidløgscremen sammen og stil den i køleskab til den skal bruges.

Tilbered og anret grønsagerne til salaten – gerne som portionsanretninger – og dryp lidt citronolie på.

Steg kyllingefileterne på en pande med lidt olie og ved middelvarme i cirka 8 minutter på hver side.

Server kylling, salat og hvidløgscreme på tallerkener til hver enkelt person.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin blog I har! Dejligt med en masse inspiration!

    SvarSlet
  2. Mad efter min smag. Yummi !!!! ;o)

    SvarSlet
  3. Det er jo altid rarat at vide :o)

    SvarSlet