Opskrift til 2-3 personer
OBS! Du skal bruge en pande der kan tåle at komme i ovnen!
Balsamicoblanding: 1 spsk. balsamicoeddike – 2 spsk. tomatpuré – 2 spsk. vand – 2 fed presset hvidløg – 1 spsk. honning – 1 tsk. tørret basilikum – 1 spsk. olivenolie – salt & peber.
6 æg – salt & peber – 4 kryddertomater – 1 dl. sorte oliven – 2 kyllingefileter (eller kogt/stegt kyllingekød) – 80 g. prosciutto eller bresaola – 100 g. mozzarella – lidt fin salat (f.eks. babyspinat) – lidt olie til stegning.
Hvis du ikke bruger kyllingekød der i forvejen er stegt eller kogt (en rest f.eks.), så kog fileterne sagte i letsaltet vand i 20 minutter. Sluk og lad dem ligge i vandet indtil du skal bruge dem i retten.
Pisk alle ingredienserne til balsamicoblandingen undtagen olie sammen i en skål. Hæld derefter langsomt olien i under stadig omrøring. Krydr med lidt salt & peber.
Pisk æggene sammen og bland balsamicoblandingen i.
Kom lidt olie på panden og hæld æggeblandingen på og steg den ved middelvarme til den er næsten størknet. Fjern så panden fra varmen.
Sæt ovnen på 200 grader.
Skær tomaterne i både og pluk kylling i mundrette stykker og kom det på æggeblandingen, sammen med oliven. Fordel mozzarellaen over og sæt panden i ovnen. Tag den ud når osten er smeltet og har taget farve.
Fordel prosciuttoen/bresaolaen og lidt grøn salat ovenpå inden serveringen.
Husk at advarer om at panden er meget varm!
meget interessant, tak
SvarSlet