mandag den 27. oktober 2008

Rødbedesalat med æble og capers

Opskrift til 4 personer (eller 2 i 2 dage)

800 g rødbeder – 2 madæbler cirka 200 g – 1 spsk finthakket løg – 2 spsk capers – 1 spsk honningsennep – 1 spsk jomfruolie – salt & peber

Lad skrællen sidde på og kog rødbederne i vand til de er møre ½ - 1 ¼ time. Skyld dem herfefter i koldt vand og ”smut” skrællen af. Skær rødbederne i små tern.

Fjern kernehuset fra æblerne og skær ligeledes dem i små tern.

Rør sennep og olie sammen og kom lidt salt ved. Bland rødbeder, æbler, dressing, capers og det finthakkede løg sammen. Færdig!

Smager himmelsk til skipperlabskovs, brændende kærlighed, frikadeller, hakkebøf, varm leverpostej og …

1 kommentar:

  1. det ser dejligt ud og capers er skønt..kender det mest fra en ret der hedder "pariserbøf" hvor der til en hakkebøf på franskbrød, bruges både peberrod, capers, hakkede rødbeder bl.a. men jeg tror denne rødbedesalat vil smage skønt med de friskeæbler og den særlige caperssmag....

    SvarSlet