mandag den 29. oktober 2007

Stegt lyssej med rejer på spinatbund

Opskrift til 2 personer

300 g frisk spinat/alternativt 1 pk frossen hel spinat - lidt olie - 300 g lyssej – 60 g kalorielet mayonnaise – 1 spsk ketchup – citronsaft – dild – 60 g rejer – salt og citronpeber – 2 grovboller

Kom spinaten i en gryde tilsæt lidt salt og peber. Damp den mør og tryk væden fra.

Kom lidt olie på panden og steg fisken 3-4 min på hver side.

Bland mayonnaise og ketchup og lidt citronsaft efter smag.
Vend rejerne ned i dressingen og smag til med lidt salt og peber.

Anret først spinaten på en tallerken og læg fisken ovenpå. Drys med lidt citronpeber. Læg ovenpå igen rejesalaten og pynt med lidt dild. Server en grovbolle til.

Der kan naturligvis bruges anden fisk end lyssej, f.eks. rødfisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar