søndag den 14. oktober 2007
Minestronesuppe
Opskrift til 2 personer:
190 g røget mørbrad - 100 g gulerødder - 100 g porre - 100 g knoldselleri - 50 g grøn peberfrugt - 200 g flåede tomater - 8 dl hønsebouillon - 2 fed hvidløg - 2 tsk basilikum - 2 tsk timian - salt og peber - 100 g grønne bønner - 8o g pastaskruer - 2 tsk olie til stegning - persille - flute.
Skær mørbrad og grønsagerne i små tern. Varm olien op i en gryde og steg mørbrad og grønsager i nogle minutter. Tilsæt flåede tomater, bouillon, hvidløg og krydderier og kog suppen i ca ti minutter.
Skær bønnerne lidt over og kom dem ned i suppen sammen med pastaskruerne. Kog herefter suppen videre, til pastaene er mør. Smag til med salt og peber. Pynt med hakket persille.
Server flutes til suppen.
Tips: Vi synes det smager rigtig godt med f.eks. et IL Fornaio Primitivo brød, som man selv bager færdig fra frossen stand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar