tirsdag den 16. oktober 2007

Rissalat med røget mørbrad


Opskrift til 2 personer

100 g vilde ris - 190 g røget mørbrad - 2 forskelligfarvede peberfrugter - 2 spsk. soya - en sjat olivenolie - karry - klippet persille - 2 skiver groft brød.
------------------------------
Kog risen efter anvisningen på posen.
Skær den røgede mørbrad i tynde skiver og tørsteg den en anelse sprød på panden.
Skær peberfrugterne i strimler eller tern (sørg for at det hvide kød er fjernet) og svits dem i soya.
Bland ris, mørbrad og peberfrugter i en skål og hæld lidt olivenolie i også. Smag til med friskkværnet peber og et drys karry. Pas på med salt, da både mørbrad og soya er salt i sig selv.
Klip lidt persille over og server et stykke groft brød til.

Det er en herlig ret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar