Opskrift til 2 personer:
400 g fiskefars af laks og lyssej - dild - (salt - citronpeber - 1 spsk. mel -) lidt olie.
Hvis du har købt farsen færdig røres blot lidt fint hakket dild i farsen. Ellers beder du fiskehandleren om at hakke fisken for dig og tilsætter de ting der er beskrevet ovenfor, undtaget olien, som du steger dellerne i.
Citronris:
50 g rå ris - bouillon - salt - 1 tsk. gurkemeje - citronsaft - 4 spsk. DDV-yoghurt - 3-4 spsk frisk finthakket citronmelisse - citronpeber.
Kog risene i bouillon og gurkemeje.
Tilsæt de færdigkogte ris, lidt citronsaft, yoghurt, og den finthakkede citronmelisse. Krydr med salt og citronpeber og smag eventuelt til med mere citronsaft.
Serveres med 300g letkogte gulerødder og 300 g letkogt broccoli.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar